Hudforyngelse med fillers, ikke permanente som f.eks. Juvéderm og Restylane.

Klinikken arbejder kun med godkendte fillers og fra anerkendte medicinal firmaer som ekstra sikkerhed for kvalitet og sikkerhed.

Ved rejuvenation af huden, forstår man foryngelse af hudens udseende.

I dag er det udbredt, at rette op på hudens revner, rynker, folder og indsunkne områder, med et biologisk stof hyaluronsyre. Med en injektion med filler, opnår du et synligt resultat med det samme. Du får straks et nyt og yngre udseende.

Vi tilstræber at oprette huden med ca. 80 %. Hyaluronsyrefiller, (flere slags), er en klar steril gel, der består af hudens naturlige bindevævssubstanser, hyaluronsyre og er et polysaccharid (sukkerstof). Hyaluronsyre stimulerer også bindevævsceller (fibroblaster), til at danne ny kollagen (bindevævs substans), som led i reparationen af ældet solskadet hud. Dette betyder at en filler udover at udglatte rynker i huden, samtidig stimulerer til dannelse af nye hudceller og kollagen.

Med filler behandling, tilstræber vi altid et naturligt forynget udseende. Der findes flere forskellige fillers med forskellig teksturer. Dette er vigtigt i henhold til, hvilke områder i huden man ønsker at behandle.
Med filler kan du stort set behandle alle områder i ansigtet. Læbeforstørrelse, markering af kindben, udglatning af fuger og linjer omkring mund, øjne og hage med videre.

Hyaluronsyre filler, vil gradvis forsvinde i takt med at kroppen på naturlig vis vil nedbryde produktet. Resultatet holder i gennemsnit mellem 6-12 måneder, og nogle områder, op til 18 måneder. Det er meget individuelt, og afhængig af flere faktorer.

Dog er det dokumenteret, at resultatet bliver endnu bedre, hvis man gentager, eller vedligeholder med en behandling, inden stoffet er helt nedbrudt. Sædvanligvis kræver, de fillers med tyndere tekstur 3-4 behandlinger, med 4-6 ugers interval, for at opnå bedst mulig resultat. Det er primært i områder, hvor der er fine rynker, og huden er tynd eller har spindevævsrynker, så som f.eks. overlæberynker.

De fineste og bedste resultater med filler opnås ved stille og roligt at bygge vævet op ved gentagne behandlinger og ikke i én og samme behandling overdrive mængden. Overbehandlet hud giver ikke den positive fibroblast stimulering ( vævsreaktion med kollagen dannelse ), men derimod større risiko og `buledannelse`- hævelse, inflammation samt påvirkning af kar og nerver.

Nogle områder er mere velegnet til behandling end andre og det er vigtig man forsøger at afstemme det forventede behandlingsresultat. Inden den første behandling, skal man altid til en konsultation og journaloptagelse. Der vil blive givet grundig information, omkring de forventede resultater, bivirkningsrisikoer, valg af produkter, og afstemning af ønskede behandlingsområder..