HIFU: High Intensity Focused Ultrasound – Ikke kirurgisk opstrammer og hudforyngelse.

Løfter hud der er slap og hænger, og genskaber volumen samt reducerer fine linjer og rynker.

HIFU er ultralydsbehandling hvor energiformen er anderledes og kan ledes ned i det dybere lag af huden uden at beskadige overhuden. Energien bliver omdannet til varme og resulterer i en termomekanisk effekt som øger blodcirkulationen og booster elastin- og kollagenproduktion.

I ansigtet arbejder man med 3 forskelligere dybder som resulterer i en 3D-effekt i huden.

Efter kun en behandling vil der efter kort tid kunne ses små resultater og den optimale effekt vil først være synlig efter ca. 6 mdr – dog meget individuelt fra person til person.

Det er en behandling som kan udføres hele året og som kan tåles af alle hudtyper. Det er dog mest relevant at påbegynde behandlinger fra omkring 35 års alderen, afhængig af hudproblematikken.

Behandlingen tager fra 30-90 minutter og der kan være lette jag i huden – hvorfor det kan være en god ide at tage 1 gr. panodil ca. 1 time før behandlingen.

Det forventes at en behandling vil holde i optil 8 mdr. men er variabelt og for nogle vil effekten være længere og det anbefales med 1-2 opfølgende behandlinger.

Der skal gå 6-8 måneder mellem de dyberegående behandlinger og de overfladiske kan gentages efter ca. 4-6 uger.

Behandlingen er effektivt som hudforyngelse, opstramning af kinder, kæber og hals. Kan reducere tunge øjenlåg, poser under øjne, akne-ar og fine linjer og rynker.

Alle bivirkninger er milde og forbigående. Der kan forekomme let hævelse, blå mærker og ømhed på knogle. Nogle kan opleve en let sitren i huden og mild påvirkning af hudnerver.

Det er nødvendigt at komme til en konsultation og afstemme forventningerne til behandlingen – få taget gode før billeder og tale om evt. kontraindikationer, da visse sygdomme og medicin kan være kontraindiceret. Behandlingen kan kombineres med botox og filler – dog hvis der er lagt filler dybt i huden bør man vente 3-4 mdr før behandling og være beredt på at filler vil blive opløst/nedbrudt hurtigere. Brug gerne gode cremer i efter forløbet og suppler med kemisk peel for at optimere synergieffekten.